Lakridsens ingredienser: Gode råd til at tjekke mel, sukker og gelatine

Lakridsens ingredienser: Gode råd til at tjekke mel, sukker og gelatine
En skål lakrids kan give samme tilbagevendende tvivl: Indeholder den hvede, hvor meget sukker er der i, og er den egnet til vegetarer? Navn og udseende giver sjældent sikre svar, og en webadresse som www.bonuspusher.dk siger heller ikke i sig selv noget om ingredienserne. Emballagens oplysninger hjælper med at skelne mellem ingredienser, næringsindhold og mulige spor.
Skeln mellem hvedemel og glutenfri mærkning
Hvedemel bruges i nogle lakridstyper til at give struktur. Ved cøliaki er det derfor nyttigt først at lede efter glutenfri mærkning. Betegnelsen betyder, at produktet højst må indeholde 20 milligram gluten pr. kilo, ikke nødvendigvis at alle ingredienser er uden forbindelse til hvede.
Ved hvedeallergi skal ingredienslisten også vurderes, selv om pakken er mærket glutenfri. Glutenfri hvedestivelse kan stadig være uegnet. Hvede skal fremhæves som allergen i betegnelser som hvedemel og hvedestivelse; rismel eller majsmel alene gør ikke hele produktet glutenfrit.
Brug næringsdeklarationen til at sammenligne sukker
Ingredienslisten viser som hovedregel ingredienserne i faldende rækkefølge efter vægt ved fremstillingen. Sukker, glukosesirup og andre sødende ingredienser kan stå flere steder. Placeringen afslører derfor ikke alene, hvor meget sukker den færdige lakrids indeholder. Se også webstil.dk.
Den relevante oplysning er heraf sukkerarter i næringsdeklarationen. Tallet omfatter både tilsatte og naturligt forekommende sukkerarter. Linjen »kulhydrat« er bredere og kan også omfatte stivelse og polyoler; den bør derfor ikke bruges som mål for sukkerindholdet.
- Sammenlign gram sukkerarter pr. 100 gram frem for producenternes portionsforslag, fordi portionsstørrelserne kan være forskellige.
- Gang sukkerindholdet pr. 100 gram med portionens vægt og divider med 100. I et tænkt eksempel giver 40 gram sukkerarter pr. 100 gram 10 gram sukkerarter i en portion på 25 gram.
- Se efter advarslen om afførende virkning på produkter med polyoler, eksempelvis maltitol eller sorbitol. En stor portion kan give ubehag, selv om sukkerindholdet er lavt.
Kontrollér gelatine uden at gætte på konsistensen
Blød lakrids indeholder ikke nødvendigvis gelatine, og fast lakrids er ikke automatisk fri for animalske ingredienser. Gelatine fremstilles af animalsk kollagen. Når vegetarisk eller vegansk kost er afgørende, skal ingredienslisten derfor afgøre valget, ikke hvor sej lakridsen føles.
Står der blot gelatine, er dyrearten ikke nødvendigvis oplyst. Ved krav om eksempelvis fravær af svin må en tydelig certificering eller producentens oplysninger afklare det. Fravær af gelatine er heller ikke en garanti for vegansk lakrids; bivoks kan eksempelvis bruges som overfladebehandling.
Hold ingredienser og mulige spor adskilt
En fremhævet allergeningrediens og teksten »kan indeholde spor af« betyder ikke det samme. Den første fortæller, hvad der er tilsat. Spormærkningen advarer om mulig utilsigtet kontakt under produktionen; den angiver ikke en bestemt mængde.
Ved allergi bør valget følge den berørtes konkrete kostvejledning frem for en generel antagelse om, at spor er harmløse. Gem emballagen ved servering, og læg ikke forskellige lakridstyper i samme skål. Så kan gæster kontrollere oplysningerne, uden at stykkerne bliver blandet.
Kombinér ingredienstjekket med en passende portion
Et lavt sukkerindhold løser ikke alle spørgsmål om lakrids. Lakridsrod indeholder glycyrrhizinsyre, som ved et stort indtag kan øge blodtrykket og sænke blodets kaliumindhold. Sukkerfri, glutenfri eller gelatinefri lakrids kan stadig indeholde dette stof.
Personer med forhøjet blodtryk bør være særligt opmærksomme på emballagens advarsler og spørge lægen, hvis de er i tvivl om indtaget. En afmålt portion på en lille tallerken gør mængden synlig; posen kan lægges væk, så der ikke løbende fyldes op. Ved flere lakridstyper tæller den samlede mængde, også når varianterne opfylder forskellige krav til mel, sukker og gelatine.





