Har du og din samlever besluttet jer for at købe et hus sammen? Så er det vigtigt at I overvejer, hvordan I sikrer hinanden i det tilfælde, at den ene af jer skulle falde bort. Det er aldrig behageligt at skulle forholde sig til den mulighed, men hvis I vil hinanden det bedste, er det nødvendigt. Undlader I at tage jeres forholdsregler, kan den ene af jer komme i store økonomiske vanskeligheder, hvis uheldet er ude. I den svære situation vil det ikke gøre tingene bedre, hvis økonomien i tillæg ramler sammen om ørene på én.
Arveloven
Desværre er arveloven sådan udformet, at det ikke er din samlever, der arver dig. Det gør din familie eller børn. Det kan betyde, at din efterladte samlever kan komme til at stå en situation, hvor jeres fælles hjem skal sælges for at skaffe pengene til at udrede din arv til dine børn eller familie. Det er en meget belastende situation at stå i samtidigt med, at man har mistet sin samlever. Det kan trække tæppe væk under de fleste. For at undgå det, kan man skrive et samlevertestamente, som stiller jeg meget bedre i tilfælde af, at den ene går bort.
Læs mere om testamenter her
Hvad kan I gøre for at sikre hinanden?
Mange tror, at man arver sin samlever, hvis man har været samlevende i to år eller mere. Det er ikke rigtigt. Det betyder heller ikke noget, om I har børn. Som samlevende kan man kun arve hinanden, hvis man opretter et samlevertestamente. Den samlever, der arver, skal betale 15 procent i arveafgift også kaldet boafgift. Hvis man er gift, skal den efterlevende ægtefælle ikke betale arveafgift. Den bedste sikring er derfor under alle omstændigheder at gifte sig.
Forskellen på at være gift og samlevende
En ægtefælle med børn kan, hvis der er skrevet et testamente samt oprettet en ægtepagt til fordel for denne, få 15/16 af ægteparrets fællesbo. Er man ikke gift, men samboende med børn og har oprettet et udvidet samlevertestamente, kan den efterlevende samboer kun få den afdøde samlevers friarv, hvilket svarer til 7/8. Resten af afdødes arv er nemlig den tvangsarv, som børnene skal have overdraget. Er der ingen børn eller særbørn i samlivet eller ægteskabet får en ægtefælle hele den afdøde ægtefælles formue. Er man ikke gift får samleveren intet, hvis der ikke er oprettet et testamente. Hele den afdødes formue vil gå til vedkommendes forældre eller, hvis de er døde så til den afdødes søskende.
Samlevertestamente – almindeligt og udvidet
Det er imidlertid ikke alle, der ønsker at blive gift. Hører I til dem, så er det et godt alternativ at få udarbejdet et gensidigt samlevertestamente. Hvis I opfylder betingelserne, kan I også vælge det udvidede samlevertestamente, som giver den bedste sikring af jer begge. De betingelser I skal opfylde for at oprette den udvidede udgave af samlevertestamentet er:
- At I har været samlevende med fælles bopæl i minimum to år.
- At I har fået børn sammen
- At I kan gifte jer med hinanden. Andre kan derfor ikke oprette et udvidet samlevertestamente på vegne af jer.
- At I er enige om at oprette samlevertestamentet.
I skal dog være opmærksomme på, at det ikke er muligt at sidde i uskiftet bo, når man er samlevende. Det kræver, at I gifter jer.
Krydslivsforsikring mm.
En anden mulighed for at sikre hinanden som samboende er en krydslivsforsikring. Den kan tegnes, selvom man ikke har boet sammen i to år og er derfor en god mulighed i starten af et samliv. Krydslivsforsikringen er skattefri, hvis den udbetales og går uden om behandlingen af dødsboet. Ligeledes kan der være store beløb at hente i jeres pensioner og forsikringer, som kan lette livet for den efterlevende samboer. Udbetalinger fra pensioner og forsikringer går til den nærmeste pårørende. Dvs. til jeres børn, når I ikke er gift. En samboer kan dog blive skrevet ind i papirerne som nærmeste pårørende. Dette ophæves hvis I går fra hinanden.